Nu har QED været igang i snart to uger, og mange af de andre bloggere har allerede skrevet deres første, og i nogle tilfælde andet, indlæg, så det er vel på tide at jeg også får fingeren ud, og bidrager lidt.
Det er som regel rart at have en idé om hvem der skriver, og hvad deres baggrund er, så her er en kort introduktion til mig.
Jeg er konsulent hos NineConsult, som er et forholdsvis lille konsulenthus. Jeg arbejder primært med projekter indenfor den offentlige og den finansielle sektor. På teknologi-fronten er min baggrund .NET, især ASP.NET, men jeg arbejder også på projekter med f.eks. JVM-baserede sprog. F.eks. er jeg i øjeblikket forretningsarkitekt på et grails projekt hos Erhvervsstyrelsen.
Indholdet i bloggen vil være fokuseret på udviklingsprocesser, offentlige vs. private projekter, og kulturen i IT-branchen (særligt konsulent-delen af branchen).