Den gode IT-konsulent

Når man snakker med folk i IT branchen, er man, som konsulent, ofte en lidt udskældt størrelse, da der er mange folk som har dårlige erfaringer med dyre konsulenter, som ikke har leveret det som var lovet/forventet, og da slet ikke til den pris som det blev lovet til. Når man spørger ind til erfaringerne lidt bredere, viser det sig dog ofte at de samme personer også har haft positive erfaringer med konsulenter, men at de er blevet overskygget af de negative erfaringer.

Dette er naturligvis uheldigt, set med mine øjne som IT konsulent, men det vidner også om et bredere problem i konsulent-branchen, hvor det som kunde kan være svært at vide hvad man får for sine penge, før man rent faktisk har brugt dem.

Vi konsulenter er i virkeligheden ikke meget bedre stillet. Når vi kommer på et projekt med andre konsulenter, ved vi ikke nødvendigvis hvad vi går ind til. Dette er bl.a. fordi der hverken er nogen klar definition af hvad en konsulent er eller nogle eksplicitte krav til hvad en konsulent kan.

Netop pga. den manglende klare definition, og de manglede krav, er der mange folk som bliver konsulenter, uden at forstå hvad de går ind til, med utilfredse kunder og frustrationer til følge.

Denne blogpost er en slags reaktion på dette. Det er et forsøg på at opridse hvad der, efter min mening, kan forventes af en konsulent fra kundernes side. Jeg har forsøgt at forklare det på en måde hvor jeg håber det kan hjælpe folk med at se om konsulent-vejen er noget for dem, og at se hvor der er områder de skal gøre en indsats.

Dette er en blogpost jeg har overvejet at skrive i flere år nu og som jeg flere gange er blevet opfordret til at skrive af andre, da de mener der er behov for en sådan blogpost.

Som altid, men mere eksplicit nævnt end normalt, må jeg fremhæve at dette er mine personlige holdninger, og på ingen måde repræsenterer nuværende eller tidligere arbejdsgivere eller kunder.

Definitionen på en konsulent

Som jeg skrev ovenfor, er der ikke nogen fast definition for en konsulent, men for at man kan skrive en blogpost som denne, bør der alligevel være en definition man taler ud fra.

Konsulenter er mange ting, inkl. en jobtitel i det offentlige, men i denne blogpost snakker jeg om en person som udlejes til organisation for at løse en IT-mæssig funktion, det værende sig programmering, test eller projektledelse. Personen kan indgå i et team af konsulenter eller være alene.

Konsulenter kan enten være ansat i et konsulenthus eller være selvstændige (evt. igennem en brooker).

Konsulenter kan som sagt indgå i et team som har ansvaret for et projekt, men de adskiller sig fra projektdeltagere i projekter solgt af et projekthus. Grænsen mellem disse typer roller er dog ikke klar, og det kan derfor være svært at sige om en person er konsulent eller projektdeltager – min afgrænsning går på hvorvidt kunden eller projektet er i fokus, men mere om det senere.

Konsulentens egenskaber

Set med mine øjne er der en række egenskaber som skal være på plads før man kan sige at der er tale om en god konsulent. Jeg vil liste dem nedenfor, og så uddybe dem hver for sig.

• Fundamentet er på plads
• Kompetent
• Udadvendt
• Omstillingsparat
• Lærenem
• Pragmatisk
• Kan på håndtere stress
• Kundeorienteret
• Ærlig
• Politisk forståelse

Der er sikkert mange flere egenskaber som man kunne ridse op, og jeg kunne da også selv finde på flere, men disse mener jeg er ganske dækkende.

Fundamentet er på plads

Når en virksomhed eller organisation hyrer en konsulent, bør de forvente at konsulenten kender de gængse teknologier, metodologier og principper indenfor sit område.

Hvis en konsulent er hyret til at hjælpe et system, kan kunden med nogen ret forvente at personen kender et eller flere af de gængse udviklingsværktøjer indenfor sit felt, de mest udbredte frameworks, principperne bag unittest og continuous integration osv.

Når man er grøn konsulent kan det naturligvis være svært at have så bred en viden som det forventes, og man må derfor ty til genveje, så som at holde sig orienteret vha. blogs eller læse bøger om emnerne. Mit forslag vil altid være at man som minimum sørger for at have læst The Pragmatic Programmer.

Kompetent

Det er en udbredt misforståelse at konsulenter er eksperter. Det er de ikke nødvendigvis, og da slet ikke på alle områder. I langt de fleste tilfælde er der ikke brug for eksperter, men ”kun” kompetente individer, som kan hjælpe med at skaffe fremdrift/resultater.

En konsulent har ofte erfaring fra en lang række lignende projekter, og kan derfor hjælpe det nye projekt med at lære fra tidligere fejl og successer, som konsulenten har været del af.

Dette gør at selv en ikke-ekspert ofte kan flytte et projekt en hel del.

Dog vil selv nok så meget erfaring ikke hjælpe, hvis konsulenten er inkompetent – derfor kravet om kompetence fra konsulentens side.

Udadvendt

Den type roller som konsulenter får, involverer interaktion med andre mennesker, herunder kundens ansatte og evt. slutbrugerne. For at dette skal fungere, er det nødvendigt at konsulenter er udadvendte og socialt velfungerende. I hvert fald hvis der er tale om et kundeforhold som varer mere end et par timer.

Mange konsulenter har deres daglige gang hos de samme kunder i årevis, og opnår derved en tæt relation til dem. Dette kan naturligvis hjælper samarbejdet, men man skal dog altid huske at der er tale om et kunde/leverandør forhold, og der derfor bør være ting som holdes helt professionelt (f.eks. alt i relation til kontrakter).

Omstillingsparat

Er der en ting som kendetegner de roller jeg har haft på kundernes projekter igennem årene, er det at jeg sjældent er endt op med at have den rolle som jeg egentligt var blevet hyret ind til.

Hvis man som konsulent ikke er klar til at skifte rolle eller arbejdsområde alt efter behov, er det ofte begrænset hvad en kunde kan bruge én til. Ofte vil det behov kunden mener de har, ikke være det reelle behov, og hvis man som konsulent ikke er i stand til at observere dette, og omstille sig til det egentlige behov, vil ofte medføre frustrationer og utilfredshed fra begge sider.

Det er også nødvendigt at man er klar til at omstille sig mellem projekter, og ikke blot hele tiden bliver ved med at referere tilbage til hvordan man plejede at gøre ting i sit sidste projekt. Man bør naturligvis viderebringe de gode erfaringer, men man skal passe på at man ikke er for bagudskuende.

Dette leder meget naturligt hen til næste punkt.

Lærenem

Som konsulent arbejder man ofte inde for et eller flere overordnede områder. F.eks. arbejder jeg med projekter i den offentlige sektor og i de finansielle brancher. Dette gør at man skulle tro at man hele tiden arbejder med det samme, overordnet set. Dette er langt fra tilfældet.

Hvert projekt indenfor den offentlige sektor eller i de finansielle brancher har hvert deres domæne – det værende sig lovgivning, processer eller produkter – og det er naturligvis nødvendigt at få en hvis forståelse for dette, når man skal gennemføre et projekt der.

Derudover bør man som konsulent (og udvikler i øvrigt) holde sig orienteret omkring den teknologiske udvikling indenfor sit område, og sørge for at man forstår de nye frameworks mv.

Det sidste er et ikke-trivielt arbejde, og kræver en del indsats, især i starten af ens karriere, men det kan svare sig på længere sigt, da man får en langt bedre forståelse for hvad der er af løsningsmuligheder i de forskellige projekter. En effektiv måde at gøre dette på, er at deltage i gå-hjem arrangementer, brugergrupper og naturligvis konferencer og kurser.

Pragmatisk

Når man er ude hos en kunde kan man ofte se en lang række ting som der burdes rettes op på.

I sådanne situationer er det fristende at prøve at rette op på det hele, i stedet for blot at gøre det man er blevet bedt om.

Det skal man lade være med.

Som konsulent skal man have en pragmatisk tilgang til ting, og lade være med at prøve at redde hele verdenen på en gang. Man skal sørge for at man får gjort det man er blevet hyret til, samtidig med man sørger for at man ikke bidrager til teknisk gæld, dårlige vaner mv.

I forbindelse med man gør det man er hyret til, er det ofte muligt at rette op på nogle af de ting som er problematiske (eller i det mindste mindske problemets omfang), og det skal man naturligvis gøre. Når man så er færdig med sin opgave, kan man rejse problemerne man ser, og komme med forslag hvordan de kan håndteres fornuftigt.

Man vil ofte opleve at kunden er ganske villig til at lytte til en, og gerne vil have at man hjælper dem med problemområderne. Meget mere end hvis man rejste problemerne så straks man kom på projektet, eller hvis man havde prøvet at rette op på alle tingene fra start.

Det er kunden fordi man har bevist at man er i stand til at udføre opgaverne på en fornuftig måde, og man respekterer prioriteringen af opgaverne.

Hvis man havde forsøgt at løse alle problemerne fra start, ville man ofte have gjort dem værre, i hvert fald i en periode, og man ville ikke have haft den fremdrift som kunden kunne forvente.

Kan på håndtere stress

Dette giver vel egentligt lidt sig selv.

Når en kunde hyre en konsulent, er det fordi de ikke selv har ressourcerne til at håndtere opgaven. Dette bliver som regel først klart når det er ved at gå galt, og deadlines mv. truer.

Det er, med andre ord, et stresset miljø man træder ind i som konsulent.

Det skal man være i stand til at håndtere. Ellers går man selv ned med stress.

Kundeorienteret

Som jeg skrev tidligere, kan det være svært at skelne mellem en projektdeltager og en konsulent, da der ofte vil være en del overlap i deres opgaver og kvalifikationer. Jeg mener dog at der er en væsentlig forskel, og det er hvorvidt de er kundeorienteret eller projektorienteret.

Hvis man er projektorienteret, er det projektet (og dermed projektkontrakten) som går forud for alt andet. Man vil hele tiden fokusere på projektets fremdrift frem for alt andet.

Hvis man er kundeorienteret, er det kundens behov som er fokus, og som er det man prøver at opfylde fremfor alt andet.

Der er naturligvis et stort overlap mellem kundens og projektets behov, men der er også situationer hvor projektets behov er i strid med kundens reelle behov.

Som konsulent bør man være kundeorienteret.

Hvis man er ansat i et konsulenthus har man naturligvis også en forpligtelse til sin arbejdsgiver, men min erfaring er at man tjener dem bedst som konsulent, ved at sætte kundens behov i fokus. Dette skal naturligvis ske under de rammer kontrakter mv. giver.

At sætte kundens behov i fokus er også at sørge for at man ikke spilder deres ressourcer. Dvs. man skal sørge for at man ikke længere er hos dem, hvis de ikke længere har behov for en. Faktisk vil jeg gå så vidt at jeg vil sige, at en konsulents fornemmeste opgave i forhold til kunden, er at gøre sig selv redundant, således at de ikke længere har brug for en.

Hvis man arbejder målrettet mod dette, vil man ofte finde at det medfører andre opgaver hos samme kunde, da de sætter pris på den tilgang, og derfor gerne vil bruge en igen.

Ærlig

Med ærlighed kommer man længst siges der, og i konsulentbranchen er det i nogen grad rigtigt.

Man kan komme langt med uærlighed, f.eks. ved at lyve om ens kvalifikationer, men før eller senere er der nogen som finder ud af det, og så bliver der sat en stopper for det.

Når man er ærlig omkring sine kvalifikationer mv. undgår man at man skal prøve at bluffe sig igennem situationer eller at nogle afslører sine mangler.

Så, hvis man ikke kender til en teknologi eller har erfaring indenfor et område, skal man stå ved det.

Politisk forståelse

Projekter foregår i organisationer, og i organisationer er der stort set altid politisk spil kørende.

Som konsulent skal man være opmærksomt på dette.

Man skal ikke selv deltage i det politiske spil, men man bør prøve at forstå hvad der foregår, og hvad de forskellige fraktioner ønsker at opnå, og hvordan det kan påvirke ens rolle/projekt.

Hvis man ikke gør det, risikerer man at man pludseligt bliver gidsel i et politisk slagsmål, og ens udtalelser bliver brugt ude af kontekst.

Dette er særligt vigtigt hvis man har en senior rolle i et projekt eller i kundens organisation.

Sammenfatning

Jeg har prøvet at give et oprids af de kvaliteter som jeg synes er vigtigt for konsulenter (baseret på min definition af en konsulent), og jeg håber det åbner lidt op for hvordan jeg, som konsulent, ser IT-verdenen og min rolle i den.

Er der noget som I mener jeg tager fejl omkring, eller noget som jeg mangler, vil jeg meget gerne høre om det i kommentarerne.