Fejlbeskeder – Kilden til alt godt

Fejlbeskeder har potentiale til at forandre måden vi bruger computeren på. Alle oplever dem, mange hader dem; de er forvirrende, frustrerende, blokerende. Der er kommet en trend i at undgå dem som en del af at sikre brugervenligt design. Dette fører ofte til snørklede begrænsninger af input uden yderligere forklaring eller instruktioner, hvor alle tænkelige hændelser er møjsommeligt udspecificeret. Som om blot det at undgå fejlbeskeder medfører at ingen laver fejl.

Have-grave-redskaber

Twitter kommunikerer klart at brugeren ikke er skyld i, eller kan rette op på fejlen.

Det er godt at være specifik i sine instruktioner, men nogle systemer er mere komplekse end andre. Står der en instruktion, der er så specifik at den nærmer sig roman længde, så springer læseren over. Ofte behøver det ikke være mere end et par linier – mange læsere navigerer igenem internet-former på andre visuelle “cues” end lige netop de tekstuele forklaringer.

I stedet for at undlade fejlbeskeder bør man i stedet fokusere på at formidle den præcise fejl så godt som muligt. Har brugeren indtastet for mange, eller ikke-tilladte tegn så skal de have det at vide så de kan rette det. Er det en systemfejl, som brugeren ikke kan rette? I så fald skal brugeren vide det.

Vi kan sagtens lave semantiske krumspring ala Don Norman og kræve at det skal hedde noget andet end fejlbeskeder, men det virker som en unødvendig eufemisme for noget, der sker og sker ofte. Hvis jeg hamrer mig selv over fingeren med en hammer, så er det jo ikke hammeren som er dårlig designet, men mig, der er et uopmærksomt fjumrehoved – det er mig, der har lavet en fejl. Lad os undlade at kalde en spade for et have-grave-redskab, når det er en spade.

Fejlbeskeder er kommunikation

Det der er nødvendigt at bemærke er jo at disse situationer ikke opstår mellem et menneske og en computer. I virkeligheden er det en kommunikation mellem det menneske, som bruger systemet og de, der har designet og programmeret det. Derfor vil der opstå fejl i computersystemer eller software; hvadenten manglerne opstår på grund af programmørens begrænsninger eller brugerens manglende forståelse og/eller investering.

Fejlbeskeder giver netop brugeren agens. Computer er et udbredt redskab og fejlbeskeder gør computeren til et gennemsigtigt redskab for den almene bruger; så de kan tage stilling, lære, reflektere og ja, fikse deres fejl.

I stedet for at se fejlbeskeder som irriterende stopklodser, i stedet for at fokusere på at skabe fejlfri systemer der reducerer brugerne til dataindtastere, bør vi i stedet se fejlbeskeder som mulighed for kommunikation mellem designer og bruger. Feedbacken sikrer et samarbejde mellem bruger og programmør om bedst muligt at få udført opgaven – for alle parter.