UX – det er noget designere laver
Okay, hvad er så meningen med dette indlæg, når nu alle har hørt om UX og selvfølgelig ved hvad det er? For UX har jo eksisteret i evigheder, så der er jo ikke nogen grund til at skære ud i pap, at det er vigtigt at bekymre sig om, hvilke oplevelser vi skaber for brugerne af vores applikationer. Eller er der?
En af de ting som jeg har fundet udfordrende når jeg bringer UX på banen er, at praktisk talt alle som beskæftiger sig med appudvikling mener, at de allerede bruger UX. Og paradoksalt nok har de ret, for UX foregår uanset om man er bevidst om det eller ej. Problemet er bare at når man ikke bevidst benytter sig af de værktøjer og principper som er essensen af UX, så nytter det altså ikke særlig meget. En del personer udenfor UX-området er af den opfattelse at hvis bare de (som desværre ofte kun er projektteamet uden bistand fra en UX-ressource) tester den færdige applikation indbyrdes og bliver enige om at den er lækker, så er UX-opgaven klaret. For ofte vil folk i projektteamet også være slutbrugere, så der er ingen grund til at involvere flere folk og bruge flere ressourcer på den sag. Men så har man slet ikke set lyset endnu og vil i mange tilfælde stå med et produkt som ikke lever op til det slutbrugerne har behov for. Det øjeblik man bliver involveret i et projekt mister man sin objektivitet og kan derfor kun til en vis grad repræsentere slutbrugerne. Og sådan er der mange ting som man nemt kan overse når man arbejder på en applikation. Derfor synes jeg det er på sin plads, at give et lynkursus i UX for de uindviede.
Det bør kort nævnes at UX kan bruges til udvikling af alle former for produkter, men fokus i denne artikel er på IT og dermed applikationer.
Hvad er UX så?
I store træk er UX en metode eller en proces der sikrer at man udvikler et produkt, der imødekommer slutbrugernes behov og forventninger på en måde som gør interaktionen med produktet behageligt, effektivt og intuitivt. Der findes mange værktøjer til at hjælpe med denne proces, men man skal gøre sig klart at der ikke findes nogen garanti for at man skaber den perfekte brugeroplevelse, for al interaktion er subjektivt og afhænger af individets måde at interagere på, samt den individuelle opfattelse af indtryk.
Det er svært at opsæte en præcis ramme for hvilken proces og hvilke værktøjer man skal bruge, da det svinger utrolig meget fra UX-person til UX-person hvordan de går til værks. Men man kan lave nogle generelle retningslinjer som garanterer at man i hvert fald tilnærmelsesvist får taget alle de vigtige aspekter med i betragtning, som hjælper til at skabe et succesfuldt produkt som leverer værdi for både slutbrugerne og kunden. Selve processen kan groft skitseres således:
Research -> Analyse -> Design -> Evaluering -> Produktion -> Lancering
Men det er en meget firkantet tilgang, da der foregår en masse iterationer, hvis man skal opnå den bedste brugeroplevelse. Nøgleordet for brugeroplevelse er brugerinddragelse. Man foretager en grundig research af slutbrugerne, hvor man undersøger deres behov, deres nuværende tilgang til emnet, deres omgivelser i forbindelse med udførelsen af den opgave man ønsker at skabe en applikation til, samt hvad der motiverer slutbrugerne. Disse data benyttes til at skabe rammerne for designet, men optimalt involverer man brugerne når man har de første skitser klar, for at teste holdbarheden inden man går i dybden med sit design, man får testet sine prototyper af rigtige slutbrugere og sikrer dermed at designet lever op til alle krav inden man går i gang med produktionen. Den dyreste del af applikationsudvikling er som regel kodningen og efterfølgende ændringer, men med et dybdegående forarbejde undgår man en stor del af disse udgifter, da man har et klart billede af hvad der skal kodes og hvordan slutresultatet skal være for at alle bliver glade. Så den investering der ligger i UX bliver hurtigt sparet ind i forhold til færre ændringer under produktion og efter lancering.
Det er vigtigt også at kende termen brugervenlighed, som på engelsk hedder usability, hvilket samtidig er beskrivelsen for et område af UX, idet man med brugervenlighed sikrer sig, at man kan opnå den tilsigtede handling eller effekt med applikationen. Nogle folk holder UX og usability adskilt, men det er min overbevisning at sidstnævnte hører under førstnævnte, da man ikke kan skabe en god brugeroplevelse uden at sikre at det er nemt og effektivt at benytte applikationen, altså at den besidder brugervenlighed.
Så for kort at opsummere, så er UX en metode til at opnå en god oplevelse i forbindelse med en succesfuld udførelse af en interaktion med den applikation som man kreerer. Denne metode indebærer at man involverer slutbrugere, man laver prototyper som testes af slutbrugerne, man har mange iterationer og man når frem til et meget håndfast produkt allerede inden man begynder at kode. Og rigtig mange folk vil mene at de allerede gør dette, men en del af dem vil gøre det overfladisk eller ustruktureret, så man ikke får det bedst mulige resultat, hvilket kan resultere i store omkostninger i sidste instans.
Der findes et utal af værktøjer som kan hjælpe på UX-rejsen. I efterfølgende blogindlæg vil jeg gå mere i dybden med hvordan, hvornår og hvorfor de kan eller bør bruges, men jeg håber at ovenstående har givet en overordnet forståelse for betydningen af UX.
Hej Michelle, jeg er ikke helt enig i din beskrivelse af UX og jeg har lavet et lille indlæg hvor jeg beskriver hvorfor. Du kan se det her https://qed.dk/gaestebloggen/2014/11/12/forskellen-paa-brugeroplevelse-og-brugervenlighed/. 🙂
Hej Søren
Du er velkommen til at være uenig, men så vidt jeg kan se, er det termen brugeroplevelse du er uenig i, hvilket ikke er min term, men en generel term som benyttes til lige netop det område jeg beskriver i artiklen. Jeg kan godt forstå at du synes at ordet “oplevelser” bør beskrive en særlig begivenhed eller noget andet stort fremfor interaktionen med en applikation eller side, men user experience bliver oversat til brugeroplevelse så derfor er det logisk at tale om oplevelser. Det lader til at du sætter lighedstegn imellem user experience og usability, hvilket meget naturligt kan give den opfattelse at brugervenlighed ikke har noget med oplevelse at gøre, men med UX går man ud fra at alt hvad vi er udsat for, på en eller anden måde er en oplevelse. Med de værktøjer man kan benytte indenfor UX, kan man i samarbejde med slutbrugerne vurdere hvorvidt det er en positiv eller negativ oplevelse man får ud af interaktion med det produkt der testes, hvad end det er fysisk eller digitalt. Så der er ikke tale om at skabe en minderig oplevelse med fyrværkeri og fanfarer, men blot sikre at slutbrugerne er tilfredse takket være produktet.
Lad mig vide hvis du er uenig.
Jamen der er jo flere lag i denne diskussion
Jeg er godt klar over at det som sådan ikke er dig jeg er uenig med, men den generelle brug af oplevelse/experience. Det er lidt ligesom at jeg også er imod at en bjørnetjeneste idag både kan betyde en god og en dårlig tjeneste. Jeg kan være et nok så gammelt brokkehoved, men når først brugen er accepteret, så er det svært at gøre noget ved. Jeg kan blot ærgre mig 🙁
Der hvor jeg så er direkte uenig med dig er når du beskriver UX som: “en metode eller en proces der sikrer at man udvikler et produkt, der imødekommer slutbrugernes behov og forventninger på en måde som gør interaktionen med produktet behageligt, effektivt og intuitivt” Den læner sig så meget op af Jakob Nielsens og Rolf Molichs definition af brugervenlighed, at jeg ikke kan kende forskel på de to begreber – og så giver det ikke nogen mening for mig at have to begreber, der dækker over det samme.
Du kommer så senere med en figur som giver en lidt dybere beskrivelse af UX med for eksempel et begreb som spirit, som begynder at lugte lidt af oplevelsesdesign. Jeg har tidligere været ladet mig inspirere af Peter Morvilles UX Honeycomb der arbejder med begreberne Desire og Value – http://www.usability.gov/what-and-why/user-experience.html Senere er jeg blevet inspireret af McCarthy og Wright, der bringer UserExperience til et nyt level og blandt andet indrager følelser og sanselighed (Kort artikel: http://bit.ly/1ucWcfh / lang artikel: http://bit.ly/1lpJGoj) Men ja her er vi ude i at diskutere definitioner, men måske du vil lade dig inspirere 😉
Sidst men ikke mindst så lægger det mig også nært fordi min holdning er at hvis succeskriteriet er at gøre det præcis så godt at brugerne er tilfredse, så er chancen for at skabe et produkt eller en hjemmeside, der markerer sig som noget særligt i forhold til sine konkurrenter meget lille. Og nej det behøver ikke at være med fyrværkeri og fanfarer. I bund og grund er det vil den forskel, der i hvert fald tidligere kunne ses mellem Windows og Apple – Apple har altid forsøgt at gå det ekstra stykke for at gøre deres produkter til en oplevelse frem for et værktøj. Og det er her jeg ikke mener at den definition af UX ikke er bredt nok til at dække over det arbejde som eks Apple udfører – Mit problem er bare at hvis UX ikke kan være en dækkende betegnelse, hvad kan vi så kalde det. 🙂
Nå det blev en længere smøre, og jeg håber noget af det giver mening 🙂