Det har jeg – 2 gange endda.
I tirsdags var jeg til Agile Games Night i Århus. Agile Games handler i bund og grund om at lære gennem spil. Enten lærer man om agile begreber eller også bruger man spillene til at facilitere en agil proces.
Denne aftens program var dog lidt anderledes. Vi skulle ikke spille agile spil men i stedet lære om gruppedynamik – faciliteret på en sanselig måde af psykoterapeut Søren Stistrup.
I en gruppe på ~20 – for mig overvejende fremmede – mennesker gennemgik vi forskellige øvelser. Den der gjorde størst indtryk på mig var en indledende øvelse, hvor vi blev bedt om at teame op to og to og så kigge hinanden i øjnene i stilhed… længe. Imens bad vores facilitator os om at overveje forskellige ting såsom at dømme personen overfor, at mærke efter om vi følte os overlegne eller underlegne overfor personen, at tænke over hvordan vi havde det med at blive dømt af denne fremmede, at mærke efter om vi så op til personen og om vi stolede på personen.
Det var virkelig en svær øvelse at stå i arms længde fra en fremmed uden at kigge væk og uden at bruge sine ord. En øvelse der satte tankerne i gang. Vi gentog øvelsen med en ny partner og anden gang gik det nemmere – utroligt så hurtigt at man kan vænne sig til at have fremmede tæt på.
Snakken bagefter bar præg af at øvelsen gjorde indtryk. Blandt andet blev det nævnt at der hurtigt kom en stærk forbindelse med den person man stod overfor, en følelse af fællesskab. Tillid, forståelse og en spejling af egne egenskaber i en fremmed var også blandt de nævnte ting… og det bare fra nogle minutters intens stirren i øjnene. Guidet af facilitateren blev det også til en del selv-refleksion.
Denne øvelse er ganske givet god til at ryste en gruppe sammen, men kan bruges på mange forskellige relationer. Nedenstående video viser hvilken effekt det har på par i forskellige stadier af deres forhold: første gang de mødes, deres 4. date, efter 5 år sammen, efter 2 års ægteskab og efter 55 års ægteskab.
Det er en meget sød video og måske var det faktisk en lidt farlig øvelse vi udsatte os selv for til Agile Games Night. En variation over samme øvelse er nemlig blevet brugt til at få par til at forelske sig.
Lyder som en spændende leg, var der noget om hvordan man kan introducere sådan noget i et projekt team. Jeg mener.., jeg tror mine kollegaer ville kigge lidt, hvis jeg kom og fortalte dem at når vi er færdig med standup meeting, så skal vi lige stå og stirre på hinanden i 4 minutter. .
Det snakkede vi også om på aftenen. En modig Scrum Master fra Danske Bank mente at han havde et team med så åbent et sind at han godt kunne bruge denne teknik til et retrospective. Jeg selv ville tøve med at udsætte mine teams for det, men ville måske kunne bruge det i et forum med andre Scrum Mastere i vores organisation.
Det er en meget intim øvelse uanset om man kender dem man stirrer i øjnene eller ej, men den gav også markante resultater, så hvis man har en gruppe som vil være åben for det og som skal rystes sammen, ville jeg bruge den.
Dejligt at høre at øvelsen satte gang i noget reflektion.
Det er en simpel, men MEGET kraftfuld øvelse. På Agile Games Night havde den til formål at kaste lys på de projiceringer og domme vi kaster på andre og os selv. Guidningen under denne øvelse er vigtig, og kræver at du som facilitator har godt styr på dit eget shit, så at sige.
Det kan være grænseoverskridende og intimiderende at blive bedt om at etablere intens øjenkontakt til en fremmed. En fremmed kan i denne kontekst også være kollegaer og mennesker man har daglig kontakt til. Vær opmærksom på at du er i en arbejdsmæssig sammenhæng, og øvelsen vil gå dybt ind i intimsfæren. Vær derfor meget skarp på hvorfor du vil bruge den, og vær eksplicit omkring det. Vær sikker på at du forinden har etableret et trygt og sikkert rum, og vær forberedt på uventede reaktioner, som du selvfølgelig skal kunne håndterer.
God fornøjelse… 😉
Søren