En Hands-On Konference…med plads til lidt UX?

Jeg har tidligere lovprist konferencer som grobund for netværk og vidensdeling. En af de absolut bedste indgangsvinkeler til networking, der er givende og fagligt indholdsrigt, er selv at være taler ved en konference. Så folk ved ligesom hvor de skal starte… hvis altså de har set din talk! Så det prøver jeg nu – jeg spiser min egen medicin, så at sige, og holder oplæg på Agile Manchester.

En Hands-on Konference

Det er ikke tilfældigt at det netop blev Agile Manchester – de lægger vægt på at skabe kreative miljøer med aktiv deltagelse – kræds for en UX’er og kræs for mennesker der elsker at lære. Jeg er så heldig at få lov til at udtrykke mine tanker, men jeg satser bestemt også på at blive inspireret og klogere af de mange andre spændende talks.

Indrømmet, jeg har tidligere udtrykt skepsis overfor den Agile Tankegang™ udfra en oplevelse af at det er et ord, der indgår på ledelsesgangene, fremfor at være en del af mindsettet blandt udviklere. Det er blevet en floskel uden indhold – man får et diplom som Certified Scrum Master, som pynter på skrivebordet og ikke så meget andet. Især som UX’er har jeg oplevet rigide deadlines og “det har vi ikke tid til, det er udenfor scope”. Inputs fra UX behandles som et forstyrrende element – ikke som mulighed for dynamiske, produktforbedrende iterationer. Så hvis jeg er så skeptisk overfor Agile udvikling, hvad laver jeg så på konferencen?

At få UX og Agil til at tale sammen…

I software verden kan man ikke rigtig komme uden om agil – alle de miljøer, jeg arbejder i, benytter sig i større eller mindre grad af Agile tanker og metoder. I min talk vil jeg identificere nogle af de problemer, der er, når UX og Agil skal tale sammen. De agile principper handler om udviklere og kunder – men der står ikke et ord om brugere. Derfor oplever man tit at det er brugerundersøgelser, -evalueringer og -inddragelse som er det første der skæres fra under tids- eller pengepres. Der er ingen umiddelbar værdi i det – det er ikke en opgave løst – tværtimod skaber bruderinddragelse ofte flere opgaver!

Hvordan kan det være at mennesker som prædiker “people, not processes” ofte skærer nogle af de vigtigste mennesker ud af udviklingsprocessen – brugeren. Der er ikke tid til brugeren, det er dyrt og besværligt. Vi vil helt vildt gerne brugeren – så hvad kan vi gøre hvis vi hverken har penge eller tid?

Så –  i tråd med Agile Manchesters mantra om hands-on har jeg selv udviklet en række værktøjer og filosofier til at afhjælpe dette problem og inddrage UX’eren på en konstruktiv måde…for at høre om det kan man jo evt. tage en tur med til Manchester 😉

Har I selv oplevet problemer eller udfordringer med Agile-folk og UX’ere? Fortæl gerne!