User Experience er en vanskelig disciplin at arbejde med. Dels fordi at man skal kunne sætte sig i brugerens sted og ikke mindst fordi det hele tiden handler om at skabe kompromiser mellem brugervenlighedsprincipperne (Usability) og oplevelsesdesign. Det er et paradoks, hvor grænserne for hvad man kan og må hele tiden flytter sig, og hvor man samtidig skal have fokus på at ramme brugerens forventninger og niveau. Det er nogle af disse udfordringer og muligheder jeg vil prøve at gå lidt mere i dybden med i mine kommende indlæg.
For at forstå User Experience rigtigt, kan det være en god ide at dykke lidt ned i historien. Da internettet i starten af 90’erne blev født, stod en række strukturalister fadder. Det var folk der var vant til at tænke systematisk. For dem var internettet et værktøj til at dele og hente viden. Det var væsentligt at det skulle være nemt at bruge. Det var til gengæld ikke vigtigt om de steder, man hentede sin information, så smarte eller smukke ud – Tværtimod ville enhver form for overflødigt indhold, sløve hentningen af disse informationerne. Begrebet Usability blev derfor en væsentlig del af opbygningen af nettet.[Bolter & Gromala(2003), s 3-5]
Men da den første grafiske browser kom til verden, begyndte designere at få interesse for det verdensomspændende digitale fænomen. Mange så straks kommercielle muligheder, og internettet blev derfor stille og roligt invaderet af grafiske designere, der med deres erfaring fra online print, godt vidste hvordan man skulle sælge et budskab. Der opstod straks en form for nabokrig, hvor de gamle “indfødte” strukturalister ikke brød sig om tilflytternes måde at bruge internettet på. Alt den grafik sænkede den i forvejen langsomme hastighed og stillede sig derfor i vejen for informationerne. Grundlæggende anskuede de to grupper internettet på to forskellige måder. Strukturalisterne mente at internettet var et værktøj, der skulle fungere som et vindue til informationer på den anden side af kloden, og at grafikerne med deres grafik sværtede vinduet til. Grafikerne så derimod internettet som medie, der afspejler verden omkring, og at informationer formidles som budskaber i tekst, billeder og lyd for at blive set.[Bolter & Gromala, s 3-5]
Ovenstående er selvfølgelig en meget skarp beskrivelse af de to faggrupper, og er formentlig stærkt fortegnet, men fortællingen beskriver meget godt paradokset i User Experience. På den ene side er usability utroligt vigtigt, når man vil gøre det let for sin målgruppe at benytte en hjemmeside, et program eller for den sags skyld en citronpresser (den håber jeg på at komme ind på i et senere indlæg). På den anden side finder et stadigt udefineret begreb, som jeg har valgt at kalde oplevelsesdesign, selvom ordet oplevelse kan give forkerte associationer. I dag dækker begrebet over meget mere end grafik, og skal opfattes som en fælles betegnelse for designmuligheder, der handler om at skille sig ud fra mængden og skabe merværdi for brugeren. Målet med Usabilty er altså at få brugeren hurtigst fra A til B, mens målet med oplevelsesdesign handler er at gøre turen så interessant at brugeren får lyst til at komme igen en anden gang – og disse to mål er sjældent 100% forenelige. Målet med User Experience at finde det rette kompromis mellem usability og oplevelsesdesign, så den samlede oplevelse rammer brugerens forventning til produktet.
Har du eksempler på, hvor du eller dit team har været nødt til at gå på kompromis med brugervenligheden, for at gøre jeres produkt mere spændende eller interessant for brugeren?
1) Bolter, J.D. & Gromala, D (2003). Windows and Mirrors: Interaction Design, Digital Art, and the myth of Transparency. Cambridge: MIT Press