Gamification Videngruppe på Sjælland

Kære læsere

Dette er helt igennem egoistisk reklame, for et nyt bijob jeg har fået som facilitator for en videngruppe om gamification.
Hvis du ikke er skræmt bort af, at jeg ikke prøver på at vildlede dig til at læse mit indlæg under falske forudsætninger, vil jeg kort fortælle dig hvad det går ud på, og hvad du kan få ud af det.

Videngruppen handler naturligvis om videndeling. Jeg deler min viden om gamification, men deltagerne deler også deres, samtidig med at vi arbejder på cases og udbygger den viden vi samlet besidder. Det er henvendt både til nybegyndere og mere erfarne indenfor området, og kommer til at dreje sig om de arbejdsområder som vil være mest relevante for gruppen. Her er en oversigt over mine forventninger til indholdet:

  1. Gamification – virkelige eksempler og effekten af dem
    Der vil være en introduktion til mekanismerne i gamification, så vi kan genkende og arbejde med disse fremadrettet.
  2. Gamification brugt til videndeling (crowd sourcing)
    Der er store fordele ved at bruge gamification til at skabe et socialt fællesskab omkring videndeling og denne gang vil vi se på hvordan andre gør og lære af deres eksempler.
  3. Gamification brugt til indlæring eller oplæring af medarbejdere
    Et af de områder hvor gamification har vist sig at være meget effektivt er til e-læring. Det er motiverende at se sin fremgang og få små beviser på at man har udviklet sig.
  4. Input fra gruppen med cases fra deres virksomheder
    Videndeling omkring gamification i gruppen. Hvem gør hvad og hvordan kan vi evt. hjælpe hinanden med at få succes med gamification.
  5. Virksomhedsgamification – hvordan kan du eller din virksomhed bruge det i praksis
    Vi arbejder med eksempler fra deltagernes egen hverdag og forsøger at finde ud af hvordan gamification kan løse eventuelle problemer.

 

Du kan læse mere om videngruppen hos VidenDanmark hvor du også kan se den introduktionsvideo jeg har lavet til gruppen.

Vi har nogle få pladser tilbage, så du kan nå det endnu. Vi starter den 20. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *