Hvad er en klog by – en smart city? Er det en data-dreven by? Er det en by som forudser sine borgeres behov før de får dem? Er det en by som udnytter teknologi til at fungere effektivt? Er det en by som overvåger sine borgere?
Alle disse spørgsmål havde jeg før jeg gik ind til 1½ dags seminar om smart cities på Internet Week Denmark. Umiddelbart er svarene “ja” i hvert fald, hvis man skal tro de deltagere og foredragsholdere som jeg kom i kontakt med til disse seminarer. Smart cities rundt omkring i verden forsøger data-drevne løsninger på deres problemer. De bruger sensorer og diverse målinger – også til at overvåge sine borgere. Ja, nogle indrømmede sågar en drøm om automatisk bødeudskrivning for ulovlig opførsel som f.eks. forurening.
Et enkelt eksempel fra udlandet viste hvordan man på grund af bakket terræn kunne se at en bestemt bydel var særligt isoleret – plus fattigere og mere kriminelt end de andre. Ved at forbedre infrastrukturen med overdækkede rulletrapper så man vækst i selv samme område. Den forbedrede infrastruktur betød også at man kunne placere offentlige projekter i området, hvilket gav lokale arbejdspladser og langt mindre kriminalitet. Noget så simpelt som belysning på offentlige steder og flere offentlige underholdningssteder havde også betydning for kriminaliteten.
De datadrevne tiltag med danske rødder gik mest ud på at forbedre vores infrastruktur. Har alle adgang til offentlig transport og godt internet? Kunne man forestille sig co-working spaces i udkantsdanmark, så man på en gang kunne undgå lange pendlerstrækninger og samtidig sørge for social kontakt til arbejderen? Målinger af trafiktætheden som bruges til at forbedre forholdene for lige præcis pendlerne.
Det jeg ikke hørte om var optimeringstiltag i vores danske tilgang til det offentlige. Hvor er den app eller det website, som kan fortælle dig om hvor lang køen til borgerservice er inden du tager afsted hjemmefra? Hvor er appen der fortæller om belastningen til skadestuen, så du kan køre til den næste i stedet, hvis det giver mening? Hvor er sitet som viser live data om den aktuelle telefonkø til SKAT (ok, det er vist ikke så meget smart city – bare en personlig kæphest). Hvor er chatbotten som svarer på spørgsmål om lejeloven? Hvor er chatbotten som byder velkommen til nye beboere eller turister? Det datadrevne synes meget fokuseret på data til byens administration og mindre på borgervendte initiativer – måske fordi administrationen er et naturligt sted at starte.
Det er også byer som forsøger at være på forkant med borgernes behov – ikke nødvendigvis ved at forudsige adfærd med algoritmer, men også bare ved at holde sig opdateret på det sidste nye og forberede byen på diverse innovationer. I Aarhus tænker de f.eks. selvkørende biler ind i deres beslutninger. Skal de hvide striber tegnes op, så de er nemmere at navigere efter? Borgerne siger sikkert ja uanset, men drømmen om selvkørende biler forstærker ønsket. Skal vi investere i flere parkeringshuse og motorveje for at foregribe et behov i 2030? Måske er behovet mindre med selvkørende biler, som kan udnytte kapaciteten på vejene mere på grund af kortere reaktionstid og måske kan de selv køre ud og parkere udenfor byen indtil de hidkaldes af ejeren… altså hvis der er én bestemt ejer for med selvkørende biler kan man også forestille sig at man bare tilkalder den nærmeste ledige bil – en førerløs taxa. Næste tiltag man skal overveje er måske om droner, 3Dprint og autonome agenter/chatbotter.
Ulemperne ved de kloge byer snakkes der mindre om. De oplagte er overvågningsperspektiverne. Mange initiativer medfører en øget sporbarhed af borgere og denne dataindsamling medfører naturligvis privacy issues. Data kan både hackes, ændres og udnyttes til afpresning og disse data kan bruges til at analysere ulovligheder – som én så smukt udtrykte det: Man tager nok ikke en selvkørende bil til et bankrøveri. En anden ulempe kunne være at byerne blev for smarte til borgerne. Taber man de svageste ved at (tvangs-)digitalisere?
Hvilke fordele og ulemper ser du?