Jeg vil også være en 360er


Samsoe-fyr

Sidder og bladre i dette års GOTO CPH program, og falder over en af deres søndags tracks, med titlen 360 Degree Developer. Det er tilsyneladende det nye, at nu skal man ikke KUN være udvikler, nu skal man være udvikler plus plus.

Min først tanke var, “Ja det kan jeg skrive om, sådan en er jeg da”. Stille mig op på en høj hat og plapre om hvor go jeg er til komparativ programmering, Scrumbut Rally og hvad det ellers hedder. Men så selvfed er jeg alligevel ikke.

Synes jo egentlig det er fedt, der er kommet fokus på, at man som software udvikler skal kunne mere end bare kode. Bare trist at det er noget nyt og hipster agtig.

Engang var mit mål at blive arkitekt, altså en software virtuel en, naturligvis. Tegne UML diagrammer med store armbevægelser der kunne sendes til Indien. Men er holdt op med at forholde mig til den slags job titler, og lidt for smarte diagrammer. Nu vil jeg hellere lave software der virker.

Skal jeg sidde og have en mening om hvordan et system skal laves, vil jeg også have fingerne nede i sovsen.

Når jeg laver kode vil jeg have hurtigt feedback, så jeg laver da test af min kode, og test af hele systemmet.

Er Jenkins gået kold natten over, venter jeg ikke på andre fikser den.

Kommer kunderne på besøg for at snakke features, milstones og forsinkelser, ønsker jeg en plads ved bordet.

Måske skyldes det at jeg indtil fornyeligt arbejdede i et firma hvor, det ofte var sådan at hvis noget skulle laves, var der ikke andre, man kunne tørre den af på.

Tror egentligt bare det er været gået for vidt med at komme ting og folk i kasser, opbygge hierarkier, delvist baseret på ideen om at software udviklere er en hylde vare.

Her i vores “butik” bruger vi Java, så det er vigtigt du er erfaren Java udvikler, kunne være et klassisk uddrag af en software udvikler jobsamtale. Ville så meget ønske at man oftere hørte frasen “Her i vores butik bruger vi kloge hoveder”. Det er min erfaring at det at være udvikler primært handler om at kunne forstå det domæne man operere i, samt man har lært at lære.

Mener vi skal have mere organiske virksomheds strukturer, plads til at man kan og skal lære nye teknologier, at det er naturligt at man som del af et team tager fat på de udfordringer opgaven dikterer, og at det skal være en naturligt oplagt del af hvad folk opfatter som software udvikler.

Indtil da er det en god begyndelse at konceptet 360 graderes udvikler er kommet på banen og er noget man taler om på konferencer som GOTO CPH.

Og når det kommer til stykket så er det at tage på konference, noget af det der er med til at man som udvikler kan udvikle sig, så det tænker jeg da jeg vil gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *