Privacy eller privatliv har spillet fallit på nettet, ikke kun på den måde som mange tænkte det ville gøre for 20 år siden hvor teorien var at folk ville blive overvåget mod deres vilje, okay det sker også, men faktisk er en stor del af overvågningen der sker i dag med folks udtrykt sammentygge. Men på trods af at folk har godkendt det, så tænker mange ikke over hvad man afgiver når man bruger sociale media eller bare noget så simplet som hvad man Googler, hvilke nyheder man læser eller i det hele talt alt hvad man laver der er i kontakt med internettet. Alle elsker gratis sites, så som Goggle, Facebook. Men for at få lov til at bruge deres services, skal man samtidig tilmelde sig et socialt eksperiment, hvis succes kriterie ikke er hvad der er bedst for dig som bruge, men rettere hvad der får firmaet til at tjene flest penge.
Der er meget debat omkring hvad man for eksempel skal dele på Facebook. Mange mennesker deler gladelig ud af personlige erfaringer og private billeder og videoer da det føles som om at det er en lille privat gruppe af mennesker som ser det. Og det er nemt at glemme at, også selvom Facebook faktisk er begyndt at gøre opmærksom på at man skal holde øje med hvem der kan se hvad man poster, kan et billede som har fået en masse af dine nære venner til at grine, måske blive set af mange 1000 fremmede mennesker også. Det svare til svare til at du udførte, hvad du end laver på billedet, nede ved Storkespringvandet på gågaden i København.
Man skal ligeledes også huske at når et billede bliver publiceret på et socialt netværk vil det måske ende med at en chef eller en fremtidig arbejdsgiver kunne tage en beslutning om hvilken type menneske du er, baseret på det billede, eller den type posts som du skriver. Når du publicere noget på Facebook så giver du dem samtidige rettigheder til at bruge det indhold, billede, video eller bare tekst som de har lyst til. Det vil sige at de kan sælge dine billeder, eller bruge dem i reklamer.
Men man kan vel egentlig sige at det er min generations egen skyld at vi lader os misbruge, men hvad egentlig med dem som vokser op med at se far og mor afhængige af likes på Facebook. De ser op til mennesker som tjekker sociale medier mens de snakker med venner, familie og børn. Børn er kloge, og det de lære er at vi syntes at det sociale medie er vigtigere end den fysiske kontakt og nærhed som vi ellers alle siger er vigtigere. Børn gør ikke som der bliver sagt, de kopier hvad de ser. Men børn har ikke forståelse nok til at forstå hvad det kan betyde at ligge et fjollet billede på nettet, de vil bare være lige som deres forældre. Det er derfor vigtigt at vi bruger mere energi på at instruere dem i hvordan man skal agere på sociale medier og snakke lidt mere om hvad konsekvenser det kan have.
Det er en sprængfagligt emne, hvor der er mange meninger, om hvem der skal have ansvaret. Et sted hvor vi burde tage mere ansvar er os der arbejder med Software. Jeg er blevet inviteret til GOTO 2017, og en af de talks jeg skal se er Emma Arfelt snakke om Privacy in Software som skal snakke om netop det her.