Disclaimer følgende tekst kan indeholde lommefilosofisk, højtravende humanist agtigt løsslupne tanker, uden egentlig hold i fakta.
Software udvikling handler ofte om at få en go ide, hvilken løsning skal man vælge, hvilket værktøj er bedst til den konkrete opgave. Hvor skal jeg så lede efter den bug? osv.
Det har fået mig til at overveje hvor kommer den gode ide fra? hvordan tænker man “ud af boksen”?. Er blevet beskyld for at være god til at få ideer og synes også selv det passer, det sådan en af den slags ting man kan gå at klappe sig selv på skulderen med og bilde sig ind det gør man er god til det man laver, om det virkelig er sådan må jeg lade blafre i vinden.
Spørgsmålet er om det er noget man kan lære, eller om man kan opsøge heldet. Min personlige menig er at svaret er JA.
For mig er en ide som en gnist, DVS noget der opstår udfra friktion og ting der interagere. Det er evnen til at tage kendte ting og kombinere dem på en ny måde. Derfor tænker jeg at det må handle om at klæde sig på ved at have en masse input og andre ideer.
Derfor må den første ingrediens være nysgerrighed, nysgerrighed til at lære nye ting, nysgerrighed til at møde nye mennesker høre hvad de laver hvordan de har gjort. Aller best nysgerrighed til at diskutere med folk du er uenige med.
Den næste ingrediens må så være evnen til IKKE at være argument og fakta resistent, kan du fx. forklare hvorfor du valgte en bestemt tilgang, programmeringssprog eller værktøj til en opgave du har løst eller er det i virkeligheden bare det I plejer, der hvor du arbejder.
Første gang jeg hørte om immutable data tænkte jeg, hvad er det da for en gang fordrukkent sludder, det kan da aldrig være smart. Efter at konceptet fik lov at marinere i min hjerne ser jeg ting alle vegne der bør være uforanderligt. Arbejder en del med at lave software der snakker med hardware enheder, spørger om diverse parameter, da jeg først indså at de konceptuelt er fakta og at en målt temperatur på et bestemt tidspunkt ALDRIG giver menig at ændre. En indsigt der blev en hjørnesten i mindst et af de designs jeg har været med til at lave og noget der gjorde det væsentlig simpler. Nu er det jo blot et eksempel, pointen er at for det første er der mange kloge hoveder og ideer derude som man kun opdager hvis man opsøger dem, og for det andet ved man aldrig på forhånd hvilken en ved første øjekast skør ide der pludselig er den mangle brik midt i et problem man sidder fast i.
Selv fodre jeg min hjerne ved at lære nye ting heletiden, men også ved at være aktiv “Meetupper”. Specielt har jeg været stam gæst i Copenhagen Clojure Meetup, der har vi ofte interessante oplæg, men diskusionerne bagefter over en øl eller to på et værtshus er mindst lige så interesant.
Der ud over er der naturlighvis også meget føde til at kreerer fremtidige gode ideer at finde ved at deltage i konferencer. Har blandt andet været til en del GOTOs i de tyve år den har eksisteret, først som frivillig mens jeg stadig var på uni, den gang det hed JAOO. Siden har jeg både “gået til” Århus og København, og tænkt et år vandt jeg endda en billet, hvor heldig har man lov at være.
Hvergang har jeg haft interessante ideer med hjem, mødt og snakket med kloge mennesker om skøre og kloge ting. Det håber jeg også sker når der ganske snart starter GOTO CPH 16.