Jeg så fornyelig et tweet, fra en softwareingeniør i England, som skrev ”… mobilephones er geotrackers that just happens to make phone calls”. Dette tweet rammersætter fuldstændig den moderne opfattelse af mobiltelefonen, og vores brug af den: vores telefon skal i højere og højere grad kunne tilpasse sit indhold til hvem vi er og hvor vi befinder os.
Og hvordan gør mobilen så det? Det kan eksempelvis være ligesom Walmart har valgt at udarbejde deres applikation til smartphonen. Walmart har lavet en applikation til smartphonen, som når du downloader den, har et klassisk app interface. Og når du så træder ind i butik får du en push besked, hvor du pludselig er inde i ”Store Mode” på applikationen. Her har du så mulighed for at scanne produkter etc. Pointen er at Walmart forstår at denne funktion er ligegyldig på alle andre tidspunkter end når du er i Walmart butik og derfor skal funktionen først præsenteres, når du befinder dig i en Walmart butik.
Det refererer til det faktum, at teknologier er begyndt at “forstå” ting om dig og dine omgivelser – ting som din placering, din kalender og dine præferencer. Det giver os den viden at vores personlige enheder kan forudse, hvad vi skal bruge i en given situation og tjene os bedre end en butler eller en udøvende assistent. I den moderne tid skal vores enheder vide, hvornår det er at vække os tidligt, fordi det blev sent i går aftes, og kontakter de mennesker, vi skulle mødes med for at advare dem om at vi kører for sent.
Så hvilke andre elementer vil komme til at spille en rolle i teknologiens mulighed for at give dig den kontekstbevidste information? Der er ingen tvivl om at vi i højere grad vil se producenter, som forsøger at målrette deres produkter, efter at give forbrugerne information om dem på de rigtige tidspunkter. Men hvilke andre elementer end tid, sted og kalenderen kan være med til at bestemme hvad der er rigtig information for dig? Placering og tid kan ikke fuldstændig fortælle sandheden omkring hvad du har brug for – men det kan komme tæt på.
I bogen “The age og context” (http://www.amazon.com/Age-Context-Mobile-Sensors-Privacy/dp/1492348430) giver Robert Scoble og Shel Israel et overblik over trends indenfor denne gren. De berører også Privacy (hvad er det danske ord for dette?).
De snakker om 5 kræfter som nu mødes i forsøget på at blive mere kontekstbevidst. Det er Mobil, Data, Sensorer, Sted og Sociale Medier. De snakker om at med tiden vil vi hver få vores egne “Mobile Context Agent” (MCA), som vil kende os bedre end selv vores bedste venner.
Spændende læsning med et bud på hvordan fremtiden kunne se ud.
Hej Mikkel.
Indlægget er skrevet med stor inspiration fra bogen og jeg finder Scoble og Israel’s pointer interessante. Jeg har selv prøvet at udarbejde en applikation, som er 100 % context aware – hvilket vil sige at applikation kun pusher information til dig som forbrugere og du ikke selv skal ind og pull information fra applikationen.
Jeg synes skællet mellem push og pull information er spændende og jeg tror at vi vil se mange producenter prøve at tilpasse sig push funktionen, fordi vi som forbrugere bliver mere og mere kritiske i forhold til hvad for noget information vi selv vil søge.
Joh.. Det var jo nok ikke præcis dét han skrev i sit tweet 🙂
Men ellers: hvis det skal give mening, så skal det have information om konteksten. Her er det rigtigt, at tid og sted er vigtige informationer, men ofte vil det alene give “mangelfuld intelligens” som kan blive til mere gene end gavn.
Jeg synes min Google Maps app gør det godt. Den har en fantastisk evne til altid at foreslå navigation til det sted, jeg skal hen til. Ret sikkert fordi den kigger i min kalender. Så er vi tilbage ved det med privatlivet …(som i øvrigt nok er den bedste oversættelse af “privacy”)