Bitcoin er den første digitale valuta nogensinde, og er et ret spændende projekt at dykke ned i for IT-folk og specielt kryptologer.
Bitcoin blev skabt i 2009 som et peer-to-peer betalingssystem og lanceret som open source software, dvs. alle kan gå ind og læse koden bag Bitcoin softwaren (selvom koden er ret svær at overskue og forstå, har jeg fået at vide). Den allerførste Bitcoin transaktion blev foretaget i januar 2009, så man kan vist roligt sige at Bitcoin stadig befinder sig i opstartsfasen. Det oprindelige white paper om Bitcoin netværket er egentlig ikke ret langt, men den beskriver hvordan Bitcoin netværket er bygget op – dog uden at gå helt ned i detaljer.
Filosofien bag Bitcoin er bl.a. at det skal være muligt at sende og modtage penge på tværs af landegrænser uden at der er en bemyndigende tredjepart involveret til at verificere transaktionen – såsom en bank. Det skal være nemt og billigt at overføre penge til hinanden.
Ophavsmanden bag Bitcoin har helt fra starten indarbejdet i Bitcoin systemet, at der efter en årrække maksimalt kan eksistere 21 millioner bitcoins i verden. Men hvordan skal alle disse bitcoins så fordeles til folk? Én mulighed var at han selv ejede alle 21 mio bitcoins og gav dem til sine venner og bekendte. Han valgte dog en distribueret løsningsmodel til at udbrede bitcoins. Og denne model bygger på at man kan få nye bitcoins ved hjælp af såkaldt ’bitcoin mining’. Mining er samtidig en vigtig del af verifikationsprocessen bag Bitcoin netværket, men det vil jeg skrive mere om i Del 2 af dette blog-indlæg.
Når de 21 mio bitcoins (i år 2140) alle er blevet frigivet, så kan der ikke genereres flere bitcoins. Dette er i modsætning til andre valuta fx danske kroner eller US dollars, hvor det til hver en tid er muligt at få trykt flere pengesedler, hvis man ønsker.
Bitcoin systemet er den eneste valuta, der har indbygget deflation (så længe Bitcoin økonomien vokser). Alle andre valuta har inflation. Mange mener at dette ikke er et problem i og med at deflationen er en kendt faktor. Mens andre mener at det får indehaverne af bitcoins til at holde på deres bitcoins i stedet for at bruge dem, da de jo bliver mere værd i fremtiden. Hvilket så vil få Bitcoin økonomien til at gå i stå…
Men hvordan virker bitcoins i praksis?
Sikkerheden bag Bitcoin transaktioner ligger i digital signering. I public-key kryptografi genereres der en privat nøgle og en offentlig nøgle. I Bitcoin sammenhæng er det Elliptiske kurver, der bliver anvendt til genereringen af nøgleparret. Når man signerer data (dvs. man krypterer data med sin private nøgle) så kan enhver der har adgang til den tilsvarende offentlige nøgle verificere at signaturen er gyldig, dvs. at du faktisk er den, som du udgiver dig for at være.
Når man vil overføre bitcoins til en anden person, skal modtageren have oprettet en Bitcoin adresse. Denne adresse genereres ud fra den offentlige nøgle (vha. hashing), og er faktisk blot et tilfældigt tal. Et nyt nøglepar skal genereres for hver ny Bitcoin adresse, der vil modtage penge. Den private nøgle og bitcoin adressen bliver derefter gemt i modtagerens ”Bitcoin Wallet”. Når man sender en transaktion til en specifik Bitcoin adresse, så kræver det således at modtageren har den tilsvarende private nøgle i sin Bitcoin Wallet. Jeg vil gå mere i dybden med Bitcoin transaktioner i Del 2 af dette blog-indlæg.
Bitcoin systemet tillader på denne måde at man opretter lige så mange adresser som man har brug for. En Bitcoin adresse fylder ikke særligt meget, så man kan sagtens have rigtig mange Bitcoin adresser i sin Wallet.
Man skal som før nævnt starte med at installere en Bitcoin Wallet (også kaldet en Bitcoin client) på sin computer eller sin smart phone. Der findes mange Bitcoin Wallets, der er godkendte og sikre. Denne populære Android app (som er udviklet af Jan Møller*) scanner modtagerens Bitcoin adresse som en QR kode, og sender derefter et givent beløb til modtageren. Ret nemt, vil jeg mene!
Hold din private nøgle privat!
Det absolut mest vigtige ved brugen af bitcoins er at holde sin private nøgle hemmelig og tage back-up af den. Hvis andre kan få fat i din private nøgle og dermed stjæle dine bitcoins, har du mistet dine bitcoins. Hvis du selv mister din private nøgle, er dine bitcoins væk for altid. De kan ikke blive gendannet. Så det er en meget god ide at printe din private nøgle ud (fx på lamineret papir). Gem dine private nøgler flere steder – både på papir, på usb-stik og en back-up harddisk.
Et andet godt råd er aldrig at bruge en såkaldt Bitcoin bank – et sted hvor du kan få andre til at passe på dine private nøgler. Der er ingen ekstra sikkerhed, og hvis banken går bankerot eller bliver hacket, har du mistet dine bitcoins. Grunden til at Bitcoin systemet anses for at være et meget sikkert system, er at det lige siden 2009 har været forsøgt at blive hacket og manipuleret uden held. Når der har været nyheder om Bitcoin skandaler, har det været fordi brugerne har mistet deres private nøgler og dermed deres bitcoins, eller at Bitcoin banker har været udsat for hacking – eller blot gået konkurs p.g.a. dårlig ledelse.
Fremtiden for Bitcoin?
Men hvor stor en andel af verdens transaktioner har Bitcoin egentlig? I december 2013 oversteg værdien af de daglige Bitcoin transaktioner Western Unions daglige transaktioner, hvilket er ret meget.
Er Bitcoin ligeså så stort og revolutionerende som pc’en og internettet? Det er der mange, der mener, og at det først er om et årti at man vil opdage hvor stor indflydelse det vil have for verdenen. Ligesom dengang pc’en kom på markedet for første gang, og da internettet blev opfundet – og ingen endnu havde den fjerneste anelse om hvor stor indflydelse det ville få med tiden.
Har du prøvet at bruge bitcoins til pengeoverførsler? Vil det mon blive en ny digital revolution, eller er Bitcoin for svært og kompliceret at bruge for den almindelige borger?
*) Jeg var til et foredrag om Bitcoin holdt af Jan Møller, der arbejder fuld tid med Bitcoin. Han har bl.a. lavet den Bitcoin app, jeg har linket til, og han holder jævnligt foredrag om Bitcoin. Kom og hør hans indlæg til GOTO Aarhus 2014 konferencen til september.
Jeg har en lillebitte ussel slat BTC ~ ca. 140 kr, som jeg købte vha. PayPal via VirWoX-exchangen og en eller anden fjollet Warcraft-valuta som mellemvej 🙂 jeg ved ikke om det er muligt nu, men på det pågældende tidspunkt var der ikke umiddelbart nogle steder, hvor man kunne købe BTC direkte vha. PayPal.
Derudover har jeg for sjov minet lidt Auroracoin, der er en kryptovaluta som er ment som en erstatning for den sørgelige islandske krone… jeg begik dog den store brøler at jeg minede dem i en pool, som viste sig at være en scam: pool-a.net – pludselig en dag var den væk, og hvis man skal tro på hvad de skriver på Reddit om sagen, så skal jeg nok ikke regne med at se mine AUR igen 🙁
Jeg synes kryptovalutaerne er helt vildt interessante fordi de er uafhængige af alle mulige former for regulering. Derudover så synes jeg det er interessant at kryptovalutaerne af nogle bliver associeret med våbenhandel og andre lyssky foretagender, for kryptovalutaerne tillader jo faktisk at pengestrømmen spores da transaktionerne (“blockchain”en) er offentlig.
Hvis man synes det er interessant, så kan jeg anbefale at følge med i hvad folk skriver på Reddit, f.eks. om Bitcoin – der er en rimelig livlig diskussion, og der kan man hurtigt få en fornemmelse for nogle af faldgruberne.
Rigtig lækkert indblik!
Tak for at gøre det lidt mere konkret og uoverskueligt. Jeg har nok personligt svært ved at se det som fremtidens valuta, både pga den allerede fastlagte begrænsning, men også hele ‘forståelse’ af sikkerheden. Nørder/Internet Savy mennesker vil/er helt sikkert med, men der er en stor del af befolkningen, som nok altid vil foretrække statsautoriseret valuta, fremfor netværksbaseret. Men jeg synes området er super spændende, og bliver mindre og mindre skeptisk skal jeg da ærligt indrømme.
Super godt skrevet!
Helena, super godt skrevet!
Mit problem med bitcoins er at det er et interessant computer-relateret problem som gør at IT-folk elsker det, men det ignorere hvordan valuta faktisk virker. Langt de fleste som har økonomisk indblik betragter bitcoins som disse års tulipan-løg.
Problemet med bitcoins, kan kort opsummeres til: Valuta har som sådan ikke nogen værdi. Det som har værdi er den implicite garanti som ligger bag valutaen (der er nogen – læs en stat – som garanterer at du kan købe noget for pengene). Der er valutaer derude som man kan ikke kan bruge uden for deres hjemland, netop fordi den implicite garanti ikke er til stede. Det er som regel valuta tilknyttet lande med hyper-inflation.
For at bringe det tilbage til bitcoins – her mangler den implicite garanti.
Jeg er egentlig meget enig i det du skriver. For mit vedkomne er den økonomiske vinkel langt mere interessant end den tekniske.
Du har dog ikke nogen garanti selv med stærke valutaer. Dollaren er f.eks. i overhængende fare for at kollapse, og udstiller hele problemet med fiat valtuer, nemlig at uansvarlige politikere altid vil udvide pengemængden til et øget offentligt forbrug for at købe stemmer. Det er ikke så upopulært som en skattestigning, da det er mere usynligt for borgeren hvad der foregår, men i realiteten er resultatet det samme.
Jeg tror egentlig også ideen bag bitcoins er at lave en slags guldstanddard qua den begrænsede mængde bitcoins. Problemet er bare at bitcoins i sig selv intet er værd. Guld derimod er også en commodity som historisk har holdt sin værdi nogenlunde konstant.
Kristjan: Ja, jeg er enig i det du skriver. Bitcoin er meget følsomt over for spekulation, og om folk generelt er interesserede i at købe dem eller ej. Hvis en journalist har en god eller dårlig “breaking” nyhed om Bitcoin kan han/hun vælge at købe eller sælge alle sine bitcoins inden han/hun publicerer nyheden… Og det er der p.t. intet i vejen for, at journalisten kan gøre.
Man skal måske ikke købe flere bitcoins end man har råd til at miste. Men i stedet for betragte bitcoins som et nemt og billigere betalingsmiddel (end bankoverførsler eller brug af VISA kort mellem verdensdele).
Tanken bag Bitcoin er alligevel interessant. Og kan det måske (med tiden) blive en konkurrent til banker og VISA/Mastercard (på nogle områder) ?