Note: Jeg har tidligere skrevet et tilsvarende indlæg på engelsk på min anden, engelsksprogede, IT-blog.
Det sker regelmæssigt at jeg snakker om konferencer med andre folk i IT-branchen. Samtalen falder naturligvis på de konferencer som de har været til og/eller de konferencer de gerne vil til.
Alt for ofte oplever jeg, at min samtalepartner fortæller mig at vedkommende ikke regner med at kunne tage på konference, da virksomheden som vedkommende arbejder for, har et begrænset træningsbudget, som også dækker konferencer.
Når jeg hører dette, kan jeg ikke lade være med at tænke, at den pågældende virksomhed tænker meget kortsigtet.
Det er forståeligt at en virksomhed, som er økonomisk presset, skal være forsigtig med omkostninger, men fra-valg af konferencer (og øvrige uddannelsesaktiviteter) er noget som vil koste dyrt på lang sigt.
Min erfaring, og erfaringen fra alle dem jeg har snakket med omkring dette emne, er at de personer som beder om at komme til konferencer, normalt tilhører gruppen af ansatte, som en virksomhed meget gerne vil beholde. Ikke dermed sagt at virksomheden gerne vil af med de folk, som ikke beder om konferencer, men det virker som om innovation indenfor virksomheden har en tendens til at udspringe fra personer, som kan lide at søge inspiration andetsteds, og hvilket bedre sted end konferencer til det? Hele formålet med konferencer er jo, mere eller mindre, at dele viden og inspirere andre (og naturligvis sælge produkter, men lad os ignorere det i denne sammenhæng).
Med andre ord, så er konferencer en fantastisk måde at introducere nye ideer og metoder til en virksomhed eller afdeling – i hvert fald så længe de personer som gerne vil gå til dem, får lov.
For de personer som deltager i konferencer, er det ofte en vigtig, nærmest vital, måde at få nye ideer og input på, da de andre deltagere på konferencen er samme type mennesker, som kan tilbyde nye indblik i problemer, ofte som led i en uformel samtale. Jeg tror vi alle har prøvet situationen hvor vi har hørt en fortælle om noget, og din hjerne pludselig siger “KLIK”, og du indser at du har prøvet at løse problemet på den helt forkerte måde. En konference giver deltagerne hundrede, hvis ikke tusinder, af muligheder for at få sådanne “KLIK” oplevelser.
Så med andre ord, så er min anbefaling at overveje det meget nøje før man siger nej til at en medarbejder går til en konference. Hvem ved hvilke input man misser ved at spærre for muligheden? Og så er der naturligvis det faktum at mange folk i branchen betragter konferencer som noget essentielt for deres faglige udvikling, så man risikerer at miste medarbejderen, hvis denne ikke får lov til at gå til konferencen.