“The difference between the impossible and the possible lies in a person’s determination” (Tommy Lasorda)
Jeg var for en måneds tid siden til et foredrag med Katherine Kirk, som blev afholdt af netværket Ada Aarhus, der handlede om ”Grit and Determination”. Først er det vigtigt at få defineret hvad de to begreber handler om.
Grit er et personlighedstræk, hvor personen har en passion for at nå et bestemt, langsigtet mål, koblet sammen med en stærk motivation for at opnå dette mål. Denne udholdende indsats fremmer muligheden for at overvinde forhindringer og udfordringer som måtte dukke op før målet kan realiseres.
Determination kan oversættes til beslutsomhed.
Katherine Kirk var nysgerrig efter at vide hvorfor nogle mennesker er vedholdende og ikke giver op så nemt, mens andre ikke er. Hvor denne vedholdenhed kommer fra? Hvorfra kommer den energi og vilje til at fortsætte med en opgave eller mod et bestemt mål eller noget helt tredje – trods forhindringer undervejs?
Mangel på vedholdenhed
Sådan som det ser ud i dag, så er antallet af både børn, unge og voksne der mangler denne vedholdenhed blevet større end før i tiden. Hvis der er noget man har sat næsen op efter, og det viser sig at være svært, så giver man som oftest op eller springer over hvor gærdet er lavest. Det gælder selvfølgelig ikke for alle, men det er interessant at grave ned i forskellen mellem mennesker på dette område. Lidt for mange dropper eksempelvis ud af deres studie hvis det bliver for svært, eller hvis studiet i perioder ikke er som forventet, hvilket er ærgerligt for både den studerende og for samfundet. Dét at træne, træne og træne for at blive god til noget er ikke længere en selvfølge for hverken børn, unge eller voksne. Der er mange ting som er flygtige – dvs. hvis ikke man er tilfreds eller bliver tilfredsstillet så finder man bare noget andet.
Hvor er motivationen og indsatsen der skal til for at nå et mål?
Kan man have et talent for noget?
Da jeg læste datalogi på universitetet var det da i perioder hårdt og svært (det skal det jo være), og jeg har ofte været lidt misundelig på de af mine medstuderende, som så ud til at kunne pensum udenad uden at behøve at læse det hele. Det var som om de havde et talent. (Jeg er ikke sikker på at mennesker er født med et talent, det er vist kun noget feerne i Klokkeblomst-filmene har. Derimod mener jeg, at man kan øve sig og blive god til noget, hvis blot man vil – og har lysten og viljen til det).
Jeg læste pensum, lavede opgaver og oplevede samtidig også at blive frustreret på datalogistudiet. Men jeg kunne samtidig rigtig godt lide det, og mine anstrengelser bar ofte frugt og jeg fik følelsen af sejr og gode aha-oplevelser undervejs. Men alligevel tænkte jeg, at det må have været meget nemmere, hvis bare man kunne stoffet uden at bruge så meget energi på at lære det.
Men netop det at være tvunget til at gøre en ting færdig eller kæmpe en kamp for at opnå noget, var det Katherine snakkede om under sit foredrag. Denne type mennesker besidder som oftest vedholdenhed, ambitioner og mod. Hun mener vi mangler flere af disse typer i IT-branchen, som ikke giver op for hurtigt, og som er nysgerrig på at lære mere og er åbne over for forandringer.
Det handler ikke om hvilke karaktertræk ved mennesker, der er bedst. Men at se det positive og konstruktive i alle typer.
Frustrationer er gode
Jeg var i en helt anden kontekst til et foredrag med Per Schultz-Jørgensen med titlen ”Styrk dit barns karakter”. Han er professor i socialpsykologi og han snakkede om at pga. al den velstand og frihed vi har i dag, så skal børn/unge/voksne ikke længere yde noget for at opnå et resultat. Han mente også (ligesom Katherine Kirk) at vi i stor udstrækning mangler vedholdenhed som karaktertræk hos børn og unge.
Ifølge Per Schultz-Jørgensen opstår dette karaktertræk allerede når man er spædbarn. Undersøgelser har vist at et spædbarn, der oplever en smule frustrationer i forbindelse med behov – fx når det får mad – så dannes der automatisk billeder i hjernen på barnet, og der dannes sammenhænge, som ellers ikke ville blive dannet, hvis spædbarnet fik det ønskede behov opfyldt med det samme. Frustrationen må på den anden side ikke blive for stor, da spædbarnet så blot bliver desillusioneret og opgivende. Der skal lige netop den rette mængde ventetid i.f.m. hvad spædbarnet kræver og hvornår det får hvad det kræver. Man har lavet undersøgelser, der følger børn helt fra fødslen til de bliver voksne, og de børn der blev en smule frustreret af og til, fik større succes, klarede sig bedre både økonomisk, socialt og arbejdsmæssigt end børn, der altid fik hvad de bad om og aldrig blev frustreret over noget.
Fokus på processen – ikke på resultatet
Per Schultz-Jørgensen snakkede også om at vi skal fokusere meget mere på processen end på resultatet. Det er nemlig under processen at vi lærer noget, og det er processen vi lærer af. Og ikke så meget hvordan resultatet rent faktisk blev. Det samme er gældende i agil softwareudvikling. Hvis vi er vedholdende under processen, så opnår vi en følelse af sejr når målet er nået. Og det er i orden at blive en smule frustreret af og til. Vi skal huske at rose hinanden for, hvor godt vi håndterede problemerne, der opstod undervejs, og hvor motiverede vi var. Og dermed rose hinanden for processen, mere end vi roser selve resultatet af anstrengelserne.
Har du oplevet at give op af og til, eller er du altid motiveret (og af hvad) til at løse alle slags opgaver selvom det i perioder er knap så sjovt? Hvordan tror du at motivation og vedholdenhed kan frembringes?