Det blev i 2012 besluttet at det offentlige grunddata skulle samles, og benyttes på tværs af offentlige systemer, og samtidig blive stillet til rådighed for offentligheden.
Finansministeriet sagde dengang:
Når det offentlige rydder op, samler oplysningerne og sætter punktum for parallelregistre kan det årligt spare 260 mio. kroner i administration i 2020.
[…]
Grunddata kan være borgernes adresser, virksomhedernes CVR-numre eller ejendommes matrikelnummer. Altså data, der bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor for at opkræve ejendomsskat, udbetale sociale ydelser eller forebygge oversvømmelser.
Også virksomhederne har udsigt til store besparelser, når de ikke længere skal købe de grunddata, de har brug for, fra det offentlige. Det giver nye muligheder for innovation og vækst, idet særligt de mindre virksomheder og iværksættere får mulighed for at afprøve nye ideer uden først at skulle investere massivt i de data, der er nødvendige for at skabe deres produkt.
Når man kigger på det udefra, kan det virke grotesk at det først var i 2012 at man besluttede at sørge for at parallelregistre i det offentlige skulle sløjfes, og at samfundet generelt kunne få adgang til basal data så som CVR-oplysninger. Der er dog en god grund til hvorfor det skulle tage så længe: økonomien skulle falde på plads først.
Mange, hvis ikke alle, de registre som indgik i aftalen fra 2012 var ikke finansieret igennem finansloven, men blev i stedet finansieret ved datasalg og opslagsgebyrer. Dette gjorde at der skulle findes en anden model for finansiering af registrene før man kunne gøre den gratis for brugerne.
Parallelregistrene var et symptom på disse gebyrer, idet det var billigere for den enkelte myndighed at have sine parallel-registrer end at benytte registrene.
Arbejdet med adgang til, og strukturering af, data er stadigvæk igangværende, men det er allerede nu muligt at få en lang række oplysninger som ikke tidligere var tilgængeligt, og der er en lang række kreative løsninger som gør brug af dem (f.eks. Firmaskat.dk, hvor data om selskabsskat er kombineret med virksomhedsdata og adressedata).
Der er nok et hav af muligheder for at udnytte offentlige data, ofte kommercielt, og det har Erhvervsstyrelsen også indset, og afholder workshops om dette i starten af april
Virksomheder har gode muligheder for at bruge de enorme mængder offentlige data til at udvikle nye forretningsområder og produkter. Udfordringen er at finde de gode måder at gøre det på, og derfor inviterer Erhvervsstyrelsen til Innovation Camp i april.
Man skal skynde sig lidt hvis man vil tilmelde sig, da deadline ifølge opslaget er 21. marts.
Jeg synes det er et godt initiativ som Erhvervsstyrelsen har taget omkring dette, og håber der kommer en masse positivt ud af det.
I mine øjne er der absolut ingen tvivl om at frikøbet og udstillingen af offentlige data er et af de vigtigste tiltag i forhold til digitaliseringen af Danmark, og det er formodentligt en af de politiske beslutninger der på sigt vil have størst positiv påvirkning af Danmark og den danske velfærd. Det både reducerer spild og åbner op for muligheden for kreative nye løsninger, der kan komme os alle til gavn.
Bemærk: Til trods for jeg har min daglige gang på et projekt i Erhvervsstyrelsen, er det ikke derigennem jeg er blevet opmærksom på deres workshops, og mit daglige arbejde er ikke relateret til de pågældende workshops eller til udstilling af CVR data.